Regionerne offentliggør kriterier for behandling af kritisk syge patienter på intensivafsnit

PRIORITERING: Danske Regioner offentliggør oplæg til retningslinjer for nødsituationer på intensivafdelingerne, inden Sundhedsstyrelsen har taget stilling til dem. Oplægget skal skabe en "åben debat".

Regionerne vil have en "åben debat" om, hvordan lægerne på intensivafdelingerne skal prioritere mellem kritisk syge patienter i en situation med ressourcemangel. Det kan dreje sig om mangel på intensivsygeplejersker og intensivpladser.

For nylig sendte Danske Regioner på vegne af de fem regioner oplægget til en ny national vejledning for visitation, prioritering og etiske overvejelser for intensivbehandlingen til Sundhedsstyrelsen, men nu har Danske Regioner valgt at offentliggøre oplægget, selvom Sundhedsstyrelsen ikke har færdiggjort arbejdet med vejledningen.

"Arbejdet er mundet ud i et fagligt oplæg, som der er indledt en dialog med Sundhedsstyrelsen om," siger Danske Regioners sundhedspolitiske direktør, Erik Jylling, i et skriftligt svar.

Login