Placering af ny seniorpension i ATP vækker opsigt blandt eksperter

SENIORPENSION: Det er et principielt nybrud, at statslig myndighed skal afgøre, hvem der skal have seniorpension, vurderer eksperter i forvaltning og socialret. Vi vil prøve noget nyt, siger Venstre.

Efter måneders tovtrækkeri om forvaltningsansvaret for den nye seniorpension har forligspartierne (V, K, LA, R og DF) nu med DF-formand Kristian Thulesen Dahls ord "bidt i det sure æble" og besluttet, at kommunerne skal løbe ordningen i gang fra 1. januar 2020.

Tilbage forestår at beslutte den endelige konstruktion af en ny statslig myndighed under ATP, der så hurtigt som muligt skal overtage opgaven med den nye seniorpension.

"Regeringen arbejder på højtryk for at håndtere processen på en god måde − og for at vi finder en god løsning i samarbejde med forligskredsen for, hvordan ordningen senere kan administreres af en statslig myndighed," skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en mail til Altinget.

Login