Pensionister på ældrecheck bør få hjælp til at komme på højskole for at modvirke ensomhed

Under corona fik mindrebemidlede seniorer mulighed for at få et stipendie, der kunne sende dem på et kort højskoleophold. Det var en stor succes, der hjalp mange ud af ensomhed. Nu et stipendieordningen ophørt, men det er problemerne med ensomhed blandt ældre ikke, skriver Abelone Glahn.

Efteråret og den mørke tid er over os. Snart lukker vi os for alvor inde i vores boliger, men for nogle betyder det ikke fælles hygge, kortspil og suppearrangementer, biograf og teaterture i aftenmørket, derimod stor ensomhed og isolation. Især hvis der ikke er penge til at komme ud og deltage i arrangementer.

Under corona gik isolationen særlig hårdt ud over de ældre, især dem, der boede alene og som ikke havde meget at rutte med. Da det gik op for politikerne, hvor farlig ensomheden kunne være, etablerede man forskellige hjælpepakker, der skulle modvirke og afhjælpe den store ensomhed, som mange følte sig tvunget ind i. Herunder blev der afsat penge til et særligt stipendie til mindrebemidlede seniorer, så de kunne komme på et kort højskoleophold.

{{quote:142660:R}}

Login