Ny analyse: Drastisk fald i antallet af private leverandører i hjemmeplejen

Antallet af private leverandører i hjemmeplejen er faldet markant siden, der kom nye udbudsregler i 2013. Regeringens planer om helhedspleje rummer risiko for, at antallet af private leverandører falder yderligere, vurderer forsker bag analysen.

Mens regeringen i disse uger kæmper for at få indført helhedspleje, viser ny VIVE-analyse nu, at der er sket et drastisk fald i antallet af private leverandører i hjemmeplejen. 

“Der er nok ikke nogen tvivl om, at den ændring man lavede i lovgivningen i 2013, hvor man gjorde det mere attraktivt for kommunerne at udbyde deres hjemmepleje, har bidraget til at reducere antallet af leverandører,” siger Søren Kjær Foged, der er chefanalytiker hos VIVE og har lavet analysen i samarbejde med professor Kurt Houlberg.

I 2013 blev loven ændret, så det blev mere attraktivt for kommunerne at anvende udbud for at sikre frit valg til borgerne. Blandt andet fik kommunerne mulighed for at stå uden for udbuddet, så de kunne fortsætte som leverandør ved siden af de vindende private leverandører.

Login