Digitalt vaccinepas vækker bekymring: ”Rigtig mange ældre er ikke digitale”

REAKTIONER: Regeringens planer om et digitalt vaccinepas udløser blandede reaktioner blandt centrale aktører på ældreområdet. Ældre Sagen frygter skævvridning, hvis ikke der kommer et analogt alternativ, og FOA rejser et etisk spørgsmål.

Det er grundlæggende en god idé, at det offentlige vil have udviklet et digitalt vaccinepas, så samfundet hurtigere kan genåbnes. Men der skal findes et analogt alternativ, før det bliver taget i brug.

Sådan lyder opfordringen fra Ældre Sagen og Danske Seniorer, der frygter, at særligt mange ældre borgere i praksis vil blive udelukket fra dele af samfundet, hvis det såkaldte coronapas alene bliver digitalt.

”Vi kan under ingen omstændigheder støtte et vaccinepas, hvis man ikke finder en løsning for dem, der ikke er digitale,” siger seniorkonsulent i Ældre Sagen Rikke Hamfeldt, efter regeringens udmelding om, at der arbejdes på et dansk vaccinepas.

Login