Coronatiltag: Landsbyggefonden vil genhuse udsatte og ældre på hoteller

GENHUSNING: Landsbyggefonden vil genhuse udsatte og ældre på eksempelvis hotelværelser, hvis deres lejlighed er under renovering uden genhusning under coronakrisen. 

Ældre og andre særlig udsatte beboere i lejligheder, som er under renovering med støtte fra Landsbyggefonden, skal have mulighed for at blive indlogeret på eksempelvis et hotelværelse under coronaepidemien.

Det oplyser Landsbyggefonden i en orienteringsmail, der er sendt ud til alle landets almene boligforeninger.

"Vi står i en helt særlig situation, hvor der er mange ældre og udsatte mennesker, som er nervøse for at få for mange håndværkere ind i deres lejligheder. Derfor forsøger vi at lave en en salomonisk løsning, hvor vi stiller os positivt over for, at man eksempelvis lejer hotelværelser til genhusning, hvis man finder det nødvendigt lokalt," siger Landsbyggefondens direktør, Bent Madsen.

Login