Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Lidegaard: Bare det havde gået hurtigere med EU-godkendelse til biogas-satser

SVAR: Energiminister Martin Lidegaard (R) havde gerne set, at det var gået hurtigere med at få EU-Kommissionens godkendelse til de forhøjede støttesatser til biogas, som aftalt i energiforliget fra marts 2012. Men det er desværre ikke usædvanligt, at en sag af denne karakter tager tid, fortæller han i et svar til Troels Lund Poulsen (V).

Hækkerup sætter ord på salgsfremme i EU

SVAR: Fødevareministeren giver her konkrete eksempler på sager, hvor Danmark har stemt imod salgsfremme i EU-regi på produkter, hvor man fra dansk side egentligt gerne ville have kunnet støttet salgsfremme.

Bødskov: EU skal ikke være et indvandringskontinent

SVAR: Justitsminister Morten Bødskov (S) bekræfter i et svar til Dansk Folkepartis Pia Adelsteen, at han ikke er enig med Europa-Parlamentets formand Martin Schulz, når denne anfører, at Europa (og dermed Danmark) skal være et "indvandringskontinent".

Hækkerup sætter tal på europæiske sødmælkskalve

SVAR: Fødevareminister Karen Hækkerup (S) oplyser, at foreløbige tal viser, at der i 2012 blev produceret og slagtet 4.677.017 kalve inden for EU med Frankrig, Holland og Italien som de største producenter.

Olsen Dyhr forstår ikke V-kritik af omtale af cabotagevejledning

SVAR: Venstre kritiserede tidligere på måneden transportministerens omtale af cabotagevejledningen som "En vejledning om cabotagereglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel". Men det forstår ministeren ikke. Vejledningen er netop udarbejdet med henblik på at sikre en klarhed og gennemsigtighed ift., hvordan reglerne i forordningen håndhæves i Danmark, lyder svaret til Venstre.

Søvndal afviser at tale med to tunger om Timosjenko

SVAR: Regeringens holdning til sagen om Julia Timosjenkos fængsling har ikke ændret sig, siger udenrigsministeren efter V-kritik af EU-handelsaftale med Ukraine. Aftalen sker kun på grundlag af fremskridt på følgende tre områder: Valgområdet, retsområdet og den bredere reformdagsorden, tilføjer ministeren.

Bødskov afviser at svare på spørgsmål om dømte EU-borgere

SVAR: Dansk Folkeparti er utilfreds med, at EU-borgere, der udvises på grund af kriminalitet, har mulighed for frit at rejse ind i Danmark igen på trods af udvisningsdommen. Spørgsmålet kan imidlertid ikke besvares indenfor rammerne af et §20-spørgsmål, lyder det fra justitsminister Morten Bødskov (S).