Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Ellemann: Det samlede billede af kvælstofindsatserne peger i forskellige retninger

SVAR:

KVÆLSTOFREDUKTION: Miljø- og fødevareministeren svarer Ida Auken (R), at ministeriet har en løbende dialog med EU-kommissionen om aftalen. For at kunne tage stilling til flere initiativer kræves en vurdering fra Aarhus Universitet, da det samlede billede af kvælstofindsatserne peger i forskellige retninger.

Ellemann-Jensen: Svampemiddel kan ikke nægtes godkendelse

SVAR:

MILJØ: Miljø- og fødevareministeren oplyser til Trine Torp (SF), at mefentrifluconazol ikke kan nægtes godkendelse i Danmark, hvis ansøgningskravene er opfyldt, og det vurderes, at stoffet ikke udgør nogen risiko for mennesker eller miljø. 

Lauritzen: Vi vil gerne have forslaget inkluderet i den kommende Kommissions arbejdsprogram

SVAR:

SU-GÆLD: Skatteministeren svarer Mette Reissmann (S), at den nuværende Kommissions mandat udløber i november 2019. Regeringens kortsigtede mål er derfor at gøde jorden for, at den kommende Kommission har forslaget i sit arbejdsprogram ved tiltrædelsen. I 2018 har der været drøftelser med Tyskland og Nederlandene om initiativet, og indsatsen vil fortsætte i første halvår af 2019 med kontakt til de øvrige medlemsstater.

Ole Birk: Hårdt brug for nye vejregler i EU

SVAR:

VEJPAKKE: Transport-, bygnings- og boligministeren svarer Kristian Pihl Lorentzen (V), at man i øjeblikket venter på afklaring fra EU-Parlamentet om det videre forløb for Vejpakken.